Profil

Professionel svagstrømsingeniør med stærke egenskaber indenfor Microsoft C# & .Net platformen. Jeg nyder arbejde hvor det er muligt at udfordre mine kreative og stærke analytiske evner, hvor kvalitet er et ”must” og hvor der er tid til at lave opgaven ordentligt. Jeg har meget fokus ”Den gode brugerflade oplevelse”, og et stærkt underliggende design. Humor, det gode liv, rummelighed, åbenhed og ærlighed er vigtige nøgleord omkring mig og min arbejdsplads.

Om software udvikling – den ofte sete metode

Softwareudvikling kan gribes an på rigtig mange måder. Desværre ses alt for ofte at der bliver tænkt på den korte bane. At der skal laves en løsning som opfylder behovet her og nu. En løsning der skal være så billig som mulig. Senere når behovene ændre sig, skal løsningen opdateres. Når den proces har stået på nogle gange er vedligeholdelse nærmest umulig. Tilføjes og ændres der i koden, sker det at andre områder af applikationen der bryder ned, eller på anden måde opfører sig anderledes end forventet. Så går fejlretningsprocessen i gang. Koden ændres igen, er det mon rigtigt nu? Måske var det den billige løsning på den korte bane, men det blev den dyre på den lange. Fejlretning ender ofte med at være dyrt.

Om software udvikling – den effektive metode, der virker dyrest men er billigst

Processen omkring udviklingen er uhyre vigtig! Her handler det om den iterative proces der sikre at kunden får præcis det virksomheden har behov for. I begyndelsen afklares nogle af de helt basale krav til systemet. Er det f.eks. et billetsystem i stil med billetlugen.dk er det jo klart at systemet skal kunne håndtere et stort antal samtidige brugere. De basale krav efterprøves i en „POC„. „Prof of Concept„. Herefter fortsætter arbejdet iterativt. Efter en prioriteret liste tilføjes funktionalitet. Jævnligt præsenteres kunden for de nye tiltag, så kunden hele tiden er med i processen. Det sikre at en klar og entydig forståelse af hvor projektet er på vej hen.

Modulbaseret opbygning

En af måderne at sikre at applikationen ikke kommer til at lide under „fejl pga. fejlrettelser„ er ved at afkoble de forskellige dele af applikationen i adskilte moduler. Et søge filter kan således være totalt adskilt fra den del af applikationen der viser resultatet af en søgning. Ændres koden i søgefiltret vil det som udgangs punkt ikke have noget at gøre med modulet der viser resultatet.

Ingen proces’, metode eller applikations design kan sikre et godt produkt uden test.

Jeg tænker ofte på test som det sikkerhedsnet der spændes ud under cirkusartister. Intet sikkerhedsnet, gør det meget spændende at gå i cirkus, men falder artisten først ned, vil det ofte have dramatiske konsekvenser og lange udsigter før artisten igen kan optræde. Jeg har arbejdet på projekter hvor udviklingsserverne hver nat køre i tusindvis af tests. Jeg har arbejdet på et projekt hvor der var udviklet mere end sekstusind manuelle tests. Endelig har jeg arbejdet på projekter helt uden tests. Hvad tror du mon er bedst og eller billigst? Lad det være sagt med det samme – alle projekter uden undtagelse vil i det lange løb spare både tid og penge når der er et sikkerheds net af automatiske test.